Vægtergangen
V
ægtergangen er den gamle betegnelse for den runde (rute), vægterne i ældre tider gik om natten i byens gader.
I mange danske købstæder opstod der fra 1300-tallet forskellige former for borgervagt/opsyn. Borgerne gik på skift i gaderne om natten, for at forhindre og bekæmpe ildebrande, som tit og ofte kunne opstå i træhusene med stråtag og i gårdenes stalde og lader. Datidens brandredskaber var elendige og vand skulle der løbes langt efter.
Fra ca. 1550 fik først København og siden byerne Helsingør, Kolding, Ribe og Haderslev m.fl. egentlige nattevægtere, der skulle sørge for opsyn og ro og orden i byens mørke gader.
Fra 1681 fik større byer de første tranlamper i gaderne og ved kongelig forordning i 1683 om ‘Gadelygter og Nattevægtere’ blev vægterinstitutionen gjort pligtig i alle landets købstæder. Egentlige vægterlaug blev oprettet med særlige regler for gadevægternes dag- og natarbejde. Vægternes bevæbning var kårde og senere morgenstjernen. Om dagen var vægterne både rådhus-tjener, graver og ofte stævningsmand. Det var ingen anset bestilling at være vægter.
Der indførtes fast udråbning af ‘tiden’ hver time om aftenen på signal fra tårnvægterne, som stod oppe i kirketårnene og holdt øje med ildløs i byen.
Senest tilføjet
Vægtergudstjeneste i Domkirken
Vægtergudstjeneste søndag d. 3. september 2023 afholdes kl. 10 i Domkirken, som afslutning på Danmarks Vægterlaugs træf her i Haderslev
